DanskSvenska





Kafferne

Mountain Coffee er en verden af smagsoplevelser hentet fra højtliggende områder, hvor skyerne kærtegner bjergtoppene og kaffebuskene vokser under ideelle forhold. 

Her har bønnerne god tid til at suge næring og kraft fra den sunde undergrund og modne i et tempo, så duft og smag udvikles til fulde. Mountain Coffee er en tålmodig sjæl. En slow coffee til de situationer, hvor man vil fordybe sig i nu'et, smagen, nydelsen og det gode selskab. 

Tradition og fornyelse
Normalt finder man den bedste kaffe i lande omkring Ækvator - hele verden rundt i 6 verdensdele. Men vores kaffeindkøber er en meget nysgerrig mand, så han besøger hele tiden nye steder i jagten på de allerbedste og mest velsmagende kaffebønner. Det betyder, at vi også har spændende bønner fra f.eks. Australien og Nepal med i Mountain Coffee sortimentet.

ÆGTE JAVA

 

 

100% vasket arabica fra kaffeplantagen Blawan, på den vulkanrige ø Java, i Indunesien. Vulkansk aske, vildt landskab og den mineralholdige jord tilfører smagen intense træagtige toner.

En ægte krydret Java med masser af fylde. Den har masser af krop og et middel syreindhold.   

 

 


ETIOPISK SIDAMO

 

Sidamo anses for at være en af de fineste kaffesorter, der dyrkes i Etiopien. Den bjergrige og varme region er perfekt til kaffedyrkning i højderne.

Her får man en god kop kaffe, der indeholder det hele. Vinøs, frugtagtig med smag af blåvær. Den har masser af krop og et strejf af syre.

 


GUATEMALA ANTIGUA

Guatemala Antigua dyrkes i højlandet i nærheden af aktive vulkaner, som er med til at berige jorden og påvirke kaffens smag positivt. I Antigua-regionen, i det sydlige Guatemala, dyrkes nogle af de bedste kaffebønner i Mellemamerika, som garanterer en delikat og velafbalanceret kaffe.

Meget delikat og velafbalanceret, med krydrede, chokoladeagtige toner. Moden krop og godt syreindhold, der giver god dybde i smagen. Lidt røget og frugtagtig. En kaffe af meget høj kvalitet.



IMPALA

En afbalanceret blanding af de bedste sorter fra blandt andet Colombia og fra vulkanstaten Indonesien. Mountain Impala er en en fyldig og delikat kaffe.

Bønnerne har en blød og rund duft. Kaffen har den klassiske skandinaviske smag med en rigtig god fylde, en fin aroma og en lang behagelig eftersmag
  


KENYA AA

 

Klassificeringen AA betegner en top-kvalitet og det er virkelig gourmetkaffe – kendt og elsket over hele verden. Her er der tale om en kaffe med “det hele”.

Det er en kraftig kaffe, der nærmest har en chokoladeagtig smag over sig. Den løftes af en varm bæragtig smag, med særpræg af solbær. En intens kaffeoplevelse. Bønnerne har et meget flot ensartet udseende af en god størrelse. Frisk syrlig duft.


 


SKÅNEROST

 

En spændende sydamerikansk blanding af kvalitets kaffer fra blandt andet Brasilien, Colombia og Indonesien. Kaffen er afrundet med Brasiliansk kaffe fra Minas og Cerrado.

En flot balance mellem behagelig fylde og smoothness. Kaffen har en snært af syre – til trods for at den er ristet forholdsvist mørkt. 

 


ØKOLOGISK

Garantien for økologisk oprindelse starter hos indianerne i Chiapas i Mexico. Chiapas regnes for at være et af Mexicos bedste kaffeområder. Her har vi omhyggeligt udvalgt de kaffefarme, som lever op til vore kvalitetskrav.

Kaffen er mellemristet og har en let og indbydende sødlig duft. Den har en let syrlighed, god krop og dybde i smagen. En meget elegant og harmonisk kaffe.




FAIRTRADE

Fairtrade-certificeret kaffe fra Fairtrade producenter. I alt 100%. Fairtrade betyder mere fair handelsvilkår og flere muligheder for, at producenter i udviklingslande kan investere i deres produktion og i deres lokalsamfund for at skabe en bæredygtig fremtid.

En dejlig kop kaffe med en god krop og en frisk syrlighed. Kaffen afrundes af en dejlig eftersmag.


Besøg eventuelt www.info.fairtrade.net for at læse mere om fairtrade.


ØKOLOGISK/FAIRTRADE

Denne økologisk faritrade kaffe er sammensat af kaffebønner, der er både økologisk- og Fairtrademærkede. Kaffen dyrkes i højlandet i specielt udvalgte områder af verden. Dyrkningen i højlandet giver en længere modningsperiode, som er fordelaftig for udviklingen af kaffens smag. Fairtrade betyder mere fair handelsvilkår og flere muligheder for, at producenter i udviklingslande kan investere i deres produktion og i deres lokalsamfund for at skabe en bæredygtig fremtid.

Denne luksus kaffe afslører en dejlig syrlighed, god fylde og god frugt smag.

Besøg eventuelt www.info.fairtrade.net for at læse mere om Fairtrade.


Brasil Kaffe

Mountain Brasil er 100% Arabica fra Brasilien. Det er en kaffe med en flot krop med rene noter af frugt og chokolade og en god struktur.

Det er en virkelig behagelig, god og blød kop kaffe.


Colombia Supremo

En luksuriøs kaffe dyrket på de colombianske bjergtinder. Højderne giver kaffebønnerne god tid til at modne og udvikle en kraftig syrlighed. Colombia har ikke mindre end 3 bjergkæder, som alle udspringer af Andesbjergene. Det er i disse bjergrige egne, at kaffen dyrkes. Her er meget fugtigt, så vanding er begrænset eller næsten unødvendigt. Forhold som giver en fantastisk kaffe.

En meget flot kaffe, med fyldig tyngde. Kaffen har en god smag og en ren kraftig syrlighed. Et utroligt lækkert produkt. 



Darkroast Kenya AB

 

I dag dyrkes der masser af kaffe i Kenya - og hvilken kaffe! Kaffe fra Kenya regnes for at være noget af det absolut bedste i verden. Klassificeringen AB betegner en god kvalitet.

Dark Roast fra Kenya er en dejlig gourmetkaffe. Denne kaffe har en ren og meget fyldig duft. Syrligheden er ren, klar og citrusagtig. Du vil opleve en lang og intens kaffesmag. Bønnerne er flotte og ensartede.

 


Gourmet Blend

Denne eksklusive gourmetblanding tager os hele jorden rundt. En blanding af blandt andet Colombias aromatiske bønner og Etiopiens frugtagtige smag, afrundet med fyldige bønner fra Indonesien.

Kaffen har en flot og let syrlig duft. Den udtrykker sig i en dyb og fyldig smagsoplevelse, som afrundes af en ren eftersmag.


House Blend 2

En spændende blanding af klassiske sydamerikanske bønner fra Colombia, Sumatra og Brasilien, i skøn forening med udsøgte sorter fra kaffens hjemland, Etiopien, udgør denne friske House Blend.

En delikat kaffe med en ren og klar duft, som leder tankerne hen på en sød dessert. Denne House Blend giver en frisk og grøn smagsoplevelse og afslører en mild og klar syrlighed.


House Blend 3

 

 

Udsøgte bønner fra blandt andet Brasilien blandet med indonesiske bønner, dyrket i den mineralrige vulkanjord, skaber denne fyldige kaffe med klassisk skandinavisk smag.

En delikat kaffe, som giver en meget rund og fyldig smagsoplevelse. Eftersmagen har en elegant, svag syrlighed.

 

 


India Monsoon

 

 

India Monsooned Malabar dyrkes i Malabar regionen. Navnet Malabar, er sammensat af malaysisk ”Mala” som betyder bakke og det persiske ”Bar” for kongerige eller ”Bar” som betyder havn på arabisk. Monsunperioden med høje temperaturer og høj luftfugtighed, er nøglen til den gode kaffe fra området. Kaffen lagres i højtliggende egne, i unikke sækkemønstre, for at monsunvindene kan udvikle de særegne smagskarakteristika. Efter monsunperioden sorteres bønnerne nøje for at sikre kvaliteten.
 
India Monsooned Malabar AA er den absolut fineste sortering. Kaffen er kendetegnet ved en god kraftig krop og kun en meget svag syre, som giver en behagelig blød aroma.

 

 


Jamaica Blue

Jamaica Blue Mountain er en af verdens mest kendte og prestigefyldte kaffer. Den vokser kun på øens østligste spids, i omkring 2.200 meters højde, hvilket gør den til en af verdens højest voksende kaffer. Produktionen er meget begrænset, du skal derfor se dig for, når du køber denne kaffe - for der sælges langt mere end der reelt produceres! Hos BKI er vi meget påpasselige, når vi udvælger og køber denne råkaffe. Den ægte Jamaica Blue Mountain leveres i tønder, der kontrolleres af Coffee Industri Board, inden den eksporteres fra Jamaica.

Bønnerne har et flot ensartet udseende og en frisk sødlig duft. En lysristet kaffe med en flot balance, som er let nøddeagtig i duft og smag. I koppen er den flot og klar. Jamaica Blue Mountain har en mild sart sødme, medium syrlighed og en lang rund og blød eftersmag.
  


Java Blanding

Java Blanding er en klassisk Javakaffe i skøn forening med nogle af de bedste bønner fra blandt andet det skønne Colombia, Sumatra og det solrige Brasilien.

Mountain Java blanding er en god fyldig blanding. Bønnerne fra de tre store kaffe nationer giver en kaffe, som er rig på smag og har en skøn aroma.


Java Mocca

 

Vi kommer hele kaffebæltet rundt med denne vovede blanding. En krydret Javakaffe, kombineret med de bedste bønner fra det afrikanske og det sydamerikanske kontinent, giver tilsammen denne spændende, friske blanding. Bønnerne stammer blandt andet fra Colombia, Etiopien, Indonesien og Brasilien.

En flot blanding med masser af krydrede toner. Kaffen er frisk i smagen, med et strejf af syrlighed. Den afrundes af en rund og fyldig eftersmag.

 


Java Mørk

 

Mountain Java Mørk er en mørkristet og fyrig kaffe, sammensat af bønner fra blandt andet Brasilien, Colombia og Sumatra. Det er en kraftig kaffe med chokoladeagtige toner.

En lækker kop kaffe, hvor duften leder tankerne hen på brændte mandler. Det er en kraftig og fyldig kaffe – dog uden at være bitter. Den har en lang, tør og chokoladeagtig eftersmag.

 


Java Colombia

 

Mountain Java Colombia er kraftig Javakaffe kombineret med syrlige bønner fra de sydamerikanske bjergtinder. Resultatet er en frisk kaffe, med et anstrøg af mørk chokolade.

En frisk kaffe med en blød og fin duft. Kaffen giver en rund, let syrlig smagsoplevelse, som afrundes af en dejlig eftersmag af mørk chokolade.

 


Koffeinfri

 

 

En dejlig koffeinfri kaffe. Den har en flot syrlighed - meget ren i smagen. Den har en god krop og en let syrlig eftersmag.

Flotte blanke bønner med en let marmoreret overflade. En mild syrlig duft.

 

 


Santos Colombia

Mountain Colombia er en blanding af blandt andet højkvalitets-bønner fra to af ”kæmperne” inden for kaffedyrkning – Brasilien og Colombia. Ved at blande bønner fra de to områder, opnås en luksuriøs kaffe, med en dejlig rund smag og masser af fylde.

Mountain Colombia er en kaffe med en fyldig og let syrlig duft. Den har en let tør smag og en afbalanceret fyldighed. Oplevelsen afrundes af en fin, syrlig og lang eftersmag.


 


Santos Colombia Mørk

 

Santos Colombia Mørk er en fyrig blanding, af delikate kaffe sorter fra Colombia og Brasilien med et strejf af krydret Javakaffe. En mørk og kraftfuld kaffe. En spændende kaffe med en snert af kanel i duften.

En let tør smagsoplevelse med en let syrlighed og et strejf af bitterhed.

 


Peru Økologisk

En flot kaffe fra den bjergrige Chanchamayo-provins i Peru. Kaffen dyrkes på små jordbrug ved foden af Andesbjergene. Kafferne fra Chanchamayo-dalen er populære og er dyrket økologisk. Virkelig topkvalitet.

En spændende kaffe med en sødlig og indbydende duft. Den har en god balance og en fin dybde i smagen.


Økologisk Fairtrade Darkroast

 

En mørk kaffe, som giver en lækker og fyldig smagsoplevelse. Kaffen har desuden et fint anstrøg af syrlighed, samt noter af kakao i eftersmagen.

Fairtrade betyder mere fair handelsvilkår og flere muligheder for, at producenter i udviklingslande kan investere i deres produktion og i deres lokalsamfund for at skabe en bæredygtig fremtid. 

 


Original Økologisk Fairtrade

Med udvalgte økologisk/fairtrade bønner, får man en fyrig kaffe, som giver en kraftig smagsoplevelse. Kaffen har en intens fylde og en beskeden syrlighed.

Fairtrade betyder mere fair handelsvilkår og flere muligheder for, at producenter i udviklingslande kan investere i deres produktion og i deres lokalsamfund for at skabe en bæredygtig fremtid. Besøg eventuelt www.info.fairtrade.net for at læse mere om Fairtrade.



 



Mountain bygger også på en ide om at ville give noget tilbage til dem, der har arbejdet hårdt hver dag, for at give os store smagsoplevelser. Det kalder vi Coffee Social Responsibility.

Vi tager, som kafferistere, ansvar og vores Coffee Social Responsibility bygger på, at vi gerne vil hjælpe og støtte de mange hårdtarbejdende kaffefarmere i verden. Dette gøres ved at støtte kaffeprojekter, der har til formål at forbedre arbejdsforholdene, miljøet og kaffeproduktionen for kaffefarmerne. Vær med til at gøre en forskel.

Der vil for hvert kilo kaffe, der bliver ristet og solgt fra Enzo Micro Roastery, blive doneret en krone til kaffeprojekter rundt om i verden. Du/I vil som kaffekunde dermed være med til at hjælpe og støtte kaffefarmere. Jo mere kaffe vi rister og sender til jer, jo flere donationer.

VÅDMØLLE

I 2015 har Mountain valgt at støtte det lille kooperativ ”Cooperative Cruz Grande,” der består af 43 små farmere i regionen Huehuetenango i Guatemala.

Projektet har til formål at støtte det lille kaffesamfund, ved at opføre et ”vandmølle” anlæg, med den nødvendige teknologi.

På den måde kan kaffefarmerne i kooperativet afpulpe og vaske kaffen, opnå en bedre kaffekvalitet og dermed en bedre pris for deres kaffe.

MILJØGEVINST

Den miljømæssige gevinst ved ”vandmølle” anlægget er en reduktion på vandforbruget med op til 60%.

Vandet fra ”vandmølle” anlægget renses via filtrering og bærskallerne bliver komposteret og senere brugt som gødning.

Hermed undgås en forurening af de vandkilder, som kaffefarmerne og deres familier anvender som drikkevand.

OPBEVARINGSLAGER

Kooperativet har længe manglet et ordentligt og sikkert sted at opbevare råkaffen efter den er blevet høstet, pulpet og tørret.

Som en del af projektet vil vi derfor opføre et opbevaringslager, så farmerne ikke skal opbevare kaffen i deres hjem.

Projektet i Guatemala er lavet i samarbejde med de to hjælpeorganisationer EFICO Foundation og Anacafé




Kontakt

Navn* 
Adresse* 
Postnummer* 
By* 
Telefon 
Email* 
Bemærkning 
Bekræft, at du har læst om vores behandling af persondata Læs mere